VINFRAOS.DK – HVEM ER VI?
VinFraOs drives af vores lille familiedynasti, med både danske og græske rødder. Efter at have boet 11 år på øen Rhodos, er Grækenlands sprog, kultur og levevis blevet en integreret del af vores hverdag og måde at leve på. Fra vores families vinmarker på Rhodos leverer vi druer til Grækenlands eneste produktion af mousserende vine/methode traditionelle.
En konsistent filosofi bestående af tradition og moderne teknologi
På Grækenlands fastland, 140 km nord for Athen, i dalen Atalanti, findes 220 hektarer af vinmark tilhørende Domaine Hatzimichalis.
De 10 vinarealer, der har et helt unikt mikroklima, er omringet af bjerge fra nord, syd og vest, og i øst mødes arealet af den nordlige bugt i det Ægæiske Hav.
Det unikke økosystem har givet Domaine Hatzimichalis muligheden for at producere enestående vine, som reflekterer de enkelte kombinationer af områder og druestorter.
Vingården, ejet af Dimitris Hatzimichalis, har som den første vinproducent i Grækenland defineret det franske udtryk ‘domaine’, gennem mere end 40 års kærlighed og hengivenhed til vin.
Gennem en ældgammel vindyrkningstradition, kombineret med en moderne teknologi, har vingården med sine 20 etiketter vundet mere end 250 internationale priser for sine højkvalitetsvine.
Således producerer Domaine Hatzimichalis nogle af de ypperligste og mest priste græske vine på internationalt plan.
Synonymet for græsk mousserende vin af ypperste kvalitet
Den vestlige side af den græske ø Rhodos, beliggende i det Ægæiske hav, huser den mere end 90 år gamle vinproducent C.A.I.R.
Historisk set har øen Rhodos været et af de vigtigste områder for græsk vinproduktion og vinhandel, i særdeleshed grundet sin geografi, geologi og klimaforhold. Øens jordart med højt beliggende landområder og adskillige mikroklimaer, har alt sammen betydning for produktionen af de højkvalitetsdruer som bruges af den græske vingård CAIR.
CAIRs grundlæggelse i 1928 var en milepæl for øens moderne udvikling indenfor vin. Med sine 1100 hektarer af vinmark, beliggende i 400-600 meters højde, forbliver CAIR en af de største vingårde i Grækenland i dag. Dette ikke kun på sin fysiske størrelse; vingården har gennem mange år vundet utallige internationale priser, og har gennem sin dedikation til vinproduktion, fundet plads på det store verdenskort.